Friday, February 11, 2005

Læge vil gøre lykke som Dr. Batman

Lægestuderende Anders Mjelle i Norge mente, at han vil gøre større lykke som børnelæge, hvis han blev Dr. Batman. Nu står han opført i folkeregisteret som Anders Batman Mjelle.

Anders Mjelle fik ideen, da han havde timer i receptlære og arbejdede med sin underskrift.

- Min signatur var ikke særlig cool, så jeg forsøgte at underskrive recepterne med navnet på min gamle helt, Batman. Den sad meget bedre, fortæller den 22-årige lægestuderende til Nettavisen.

Mjelle sendte en ansøgning til folkeregisteret om at få ændret sig navn til Anders Batman Mjelle. Usikker på, om han ville blive taget seriøst, begrundede han sin ansøgning med en lille hvid løgn.

- Jeg skrev, at vi har en gammelt familienavn, som døde ud med min tipoldefar, men som jeg gerne ville tage op igen og føre videre - nemlig Batman, som udtales Båtmann, siger Anders Mjelle.

Sagsbehandleren bed åbenbart på den lille løgn og en uge efter lå svaret i postkassen. Anders Mjelle var blevet til Anders Batman Mjelle.

Kilde: JP, net d.11./2. 2005

No comments: