Stor fremgang for Ingeniørhøjskolen

Det var resultatet, da studielederne på Ingeniørhøjskolen i går talte bunken af årets kvote 2-ansøgere op og sammenlignede med sidste års tal.

Deadline for ansøgning var i mandags den 15. marts, og hvor der sidste år var 143 ansøgere i kuverterne, er der i år 225 ansøgere til de syv retninger som diplomingeniør i Århus.

»Det er meget positivt, og en stor del af forklaringen er, at Århus efterhånden er blevet kendt som en rigtig god ingeniørby, hvor der er gode muligheder for at læse videre til civilingeniør i samarbejde med Aarhus Universitet,« siger Jørgen Bundgaard, uddannelseschef på Ingeniørhøjskolen i Århus.

Det var først i 2003, at Århus fik civilingeniør-uddannelser i større stil. Indtil da var det kun Aalborg Universitet og DTU i København, der udbød en overbygning på diplomingeniør-uddannelsen.


Optag øges
På to af de syv diplomingeniør-linjer har der været adgangsbegrænsning, men er der for mange ansøgere til studiestarten i august, vil de blive tilbudt optag i februar 2011. Det betyder, at en stigende søgning også vil betyde et større optag end de ca. 500 studerende, som begyndte på Ingeniørhøjskolen sidste år i august.

Det endelige ansøgertal til Ingeniørhøjskolen kendes først efter deadline for kvote 1-ansøgere, som er den 5. juli


Kilde: JP, net d. 17./3. 2010

Aids slået tilbage i Grønland

Der kommer årligt otte nye tilfælde, men ikke blandt unge og ikke til andre grupper end de socialt dårligst stillede. De hiv-inficerede i Grønland er heteroseksuelle og 20 år ældre end i Danmark. De 65 nuværende hiv-smittede i Grønland bor især i Nuuk og Sisimiut.

I den seneste femårsperiode har der været 17 dødsfald blandt hiv-smittede, hvoraf fem af døde af hiv-relaterede sygdomme. I de foregående fem år var der 16 hiv-relaterede dødsfald blandt 25 døde hiv-smittede.

Kilde: JP.,net 19./11. 2005

Flere lande støtter langsigtede løsninger på klimaproblemer

Australien og USA bliver ofte betegnet som de to store syndere, når det gælder bekæmpelsen af de globale klimaproblemer. USA har det største årlige udslip af drivhusgasser i verden, og ingen af landene har ratificeret Kyoto-protokollen, som er FN's klimaaftale.

Men på et seminar i Bonn, Tyskland, hvor eksperter fra 150 lande er samlet for at diskutere den fremtidige klimaindsats, erklærede Australiens miljøambassadør, Jan Adams, tirsdag, at australierne nu er villige at arbejde for "langsigtede løsninger" på problemet med den globale opvarmning. Hun understregede samtidig, at Australien er i fuld gang med at opfylde de mål, som landet ville have forpligtet sig til, hvis australierne havde ratificeret Kyoto-aftalen fra 1997.

- Inden for rammerne af vores hjemlige politik er vi på vej mod at reducere vores mål fra Kyoto, sagde Jan Adams ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Kilde: Ritzau 17./5. 2005

Kaserne hjælper soldater med hash-misbrug

Hashrygning går dårligt sammen med arbejdet i militæret, og værnepligtige hashmisbrugere bliver normalt da også verfet ud af hæren.

Men ikke ved Dronningens Artilleriregiment i Varde. Her påtager obersten sig et socialt ansvar ved at tilbyde en vej ud af misbruget.

Ifølge HOK Nyhedsbrev får de værnepligtige, der svarer ærligt på regimentets spørgeskema om misbrug, tilbudt en skriftlig aftale om, at de kan fortsætte i trøjen, hvis stofferne bliver lagt på hylden.

Aftalen giver regimentslægen lov til jævnligt at tage urinprøver for at sikre sig, at aftalen bliver overholdt.

Siden februar har regimentet indgået aftale med 25 værnepligtige. 9 af dem plumpede i. De blev testet positive, og så var det ud af vagten.

»Ordningen er en succes, hvis bare vi kan redde en enkelt ud af sit misbrug«, siger regimentschef, oberst Werner Kahle.

Han er også parat til, at forhenværende hashmisbrugere kan videreuddanne sig i militæret, når basisuddannelsen er gennemført uden tilbagefald.

Kilde: Pol., net 7./4. 2005

Ældre danskere har godt helbred

Danskerne bliver ikke blot ældre og ældre. Nu viser dansk forskning, at de ældre også tilbringer en større del af deres alderdom med et godt helbred i forhold til tidligere.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed bevarer de ældre den fysiske mobilitet og evne til at kommunikere fuldt med omgivelserne i længere tid.

Ifølge Henrik Brønnum-Hansen, seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed, der har lavet undersøgelsen, fortalte flere ældre i en højere alder, at de uden større besvær kunne læse avis, bære tunge varer, gå op og ned ad trapper og gå længere afstande uden at hvile sig.

Ifølge professor dr.med Kaare Christensen, der beskæftiger sig med aldringsforskning på Syddansk Universitet i Odense, er der ikke noget, der tyder på, at vi er løbet mod et loft hverken med hensyn til levetid eller forbedringer af sundhedstilstanden

Kilde: Ritzau 7./4. 2005

Nye strålekanoner til Riget

Kræftpatienter venter for længe på at komme i behandling, men nu skal to nye strålekanoner og fire scannere samt udvidet åbningstid i strålebehandlingen nedbringe ventetiden for kræftbehandling på Rigshospitalet.

Bestyrelsen i HS har besluttet at søge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lov til at bruge i alt 133 mio. kr. på nyt apparatur, der kan effektivisere kræftbehandlingen.

Tidligere har bestyrelsen vedtaget, at åbningstiden i strålebehandlingen fra 1. marts skulle udvides med tre timer dagligt.

Formanden for bestyrelsen i HS, Mona Heiberg (S), håber, at de nye tiltag kan være med til at nedbringe ventetiden.

»Kræft er en meget svær sygdom, der rammer hårdt, så vi ønsker at gøre den allerstørste indsats, og forhåbentlig får vi nu mulighed for at nedbringe ventetiden.«

Kilde: JP, net 21./3. 2005

Alarm i lastbiler skal redde cyklister

Det er transportbranchen selv, der foreslår, at alle danske lastbiler i løbet af et år skal have installeret særlige blinklys med "bip-bip"-lyde, som kan advare cyklister mod lastbilers højresving, skriver metroXpress.

Forslaget kommer på baggrund af en stribe ulykker, hvor cyklister er blevet dræbt, fordi de har befundet sig i en blind vinkel, hvor lastbilchaufførerne ikke har kunnet se dem.

»Vi har prøvekørt ordningen på en bil i et par uger, og vi kan se gennem et kamera i bilen, at alarmen får cyklisterne til at vågne op,« siger vognmand Ole Glibstrup, bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen International Transport Danmark.

Kilde: JP, net 21./3. 2005

Spild skal opvarme boliger

I titusindvis af danske hjem vil i fremtiden blive varmet op af spildvarme, der i dag bliver lukket ud til fuglene. Venstre og Det Konservative Folkeparti varmer op til en omlægning af et afgiftssystem, som gør det til en bedre forretning for mange virksomheder at åbne vinduet frem for at pumpe overskudsvarme over i lokale fjernvarmesystemer.
»Der ligger et meget stort potentiale her. Undersøgelser viser, at vi kunne opvarme omkring 100.000 boliger, hvis vi fik en effektiv udnyttelse af den industrielle overskudsvarme. Det er simpelthen samfundsmæssigt uansvarligt og ude af trit med vores mål om at reducere energiforbruget og CO2 udledningerne,« siger Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt.

Kilde: JP, net 21./3. 2005

Kærligt spark til dovne børn

Dansk Skoleidræt går nu til kamp mod overvægtige og dovne skoleelever. Våbnet er en legepatrulje, der skal få ungerne til at piske rundt i frikvartererne. Patruljerne skal indføres på 100 skoler.

»Vi bliver nødt til at give børnene et lille behageligt spark bagi for at få dem til at røre sig, og vi bliver nødt til at sætte ind i så tidlig en alder som muligt. Med legepatruljen håber vi at få de store børn til at fremstå som rollemodeller for de mindre børn, der skal indse, at det er ganske legalt at lege«, siger Lene Mygenfordt.

Hun håber, at legepatruljen i det lange løb får en smittende effekt på de ældre skoleelever.

De er nemlig mindst lige så dovne som deres yngre skolekammerater.

Legepatruljen har det seneste år kørt som pilotprojekt i fem forskellige kommuner og har kostet de involverede skoler og kommuner 12 kroner pr. elev.

Ifølge Lene Mygenfordt er de penge givet ganske godt ud.

For ud over at få ungerne til at lege i frikvartererne, har legepatruljen inspireret eleverne til at lege videre, når skoledagen er forbi. Og til at gøre en ekstra indsats i gymnastiktimerne.

Det er der hårdt brug for. Den seneste undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i 8. klasse bevæger sig mindre end den anbefalede time om dagen.

Kilde: Pol.,net 12./3. 2005

Mere barsel til studerende

Børn af studerende har lige så meget brug for deres forældre som alle mulige andre børn. Derfor bør studerende have mulighed for at gå på barsel i op til et år lige som alle andre, mener Socialdemokraterne.

Partiets SU-ordfører, Thomas Adelskov, opfordrer undervisningsminister Bertel Haarder (V) til hurtigst muligt at forhandle med Folketingets partier om at forbedre de studerendes muligheder for barselsorlov.

Nye tal fra SU-styrelsen viser, at flere og flere unge vælger at få børn, mens de studerer. Mens det i 1994 var 10 procent af de studerende på en videregående uddannelse, der havde børn, var antallet i 2004 steget til 14,2 procent, skriver Berlingske Tidende lørdag.

Kilde: JP, net 12./3. 2005

Pårørende donerer nyrer

Skejby Sygehus har det seneste år oplevet mere end en fordobling af antallet af pårørende, der donerer en nyre til et familiemedlem.

Dermed stammer nu 30 procent af de nyrer, der bliver transplanteret på Skejby Sygehus, fra en pårørende, og det er en fordobling i antallet på blot fire år. Baggrunden for succesen er bl.a. en mere direkte kontakt til de pårørende og et brud med hidtidige fremgangsmetoder.

»Ved at modtage en nyredonation fra familiemedlemmer eller en anden nærtstående person undgår den nyresyge en ofte lang og belastende ventetid i dialysebehandling på en nyre fra afdød donor,« forklarer afdelingsledelsen.

Transplantation med en nyre fra levende donor kan planlægges anderledes præcist, og resultaterne er generelt lidt bedre. I dag udtages nyrer fra levende donorer på Skejby Sygehus næsten altid med moderne kikkertkirurgi.

Kilde: JP, net 23./2. 2005