Den er op til to meter høj, aben. Har et stort, sort ansigt. Og er set i skove i den nordlige del af Den Demokratiske Republik Congo.
Dermed ser det ud til, at der er sket et gennembrud i jagten på kæmpeaben. Allerede i 1898 kom de første rapporter om en meget stor abe i det centrale Afrika. Siden er der flere gange fundet kranier og skeletter af dyret, der vurderes at veje mellem 85 og 102 kilo.
Nu viser observationer og filmoptagelser fra de seneste år, at den lever, men den lever skjult. Det skriver det britiske ugemagasin New Scientist på lørdag.
Den store abe bliver diskuteret blandt videnskabsmænd, der forsøger at finde ud af, om det er en stor chimpanse, en gorilla eller måske en helt ny art.
Fundet af kæmpeaben overrasker ikke umiddelbart Flemming Nielsen, der er afdelingschef for dyreafdelingen i Københavns Zoo.
»Afrika skjuler stadig mange spændende ting, og det gør de fleste jungler rundt omkring i verden. Det, at man finder nye store pattedyrearter, er faktisk sket en hel del gange op gennem 90’erne. Det er lidt utroligt, fordi vi troede egentlig, vi havde opdaget alle pattedyrearter og bare kunne finde nye fugle- og insektarter«, fortæller han.
Kilde: Pol. 7./10. 2004
Thursday, October 07, 2004
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment