Mindre ubehag under kemoterapi

– Da kemoterapien kom frem i slutningen af 1960’erne, blev den betragtet som noget nær et mirakel, fordi den betød, at kræftpatienter med fx lymfeknudekræft og testikelkræft fra at være næsten sikre på at dø af sygdommen, nu kunne være næsten sikre på at overleve. Det var jo en dramatisk forskel, siger Benny Vittrup, overlæge på kræftafdelingen på Amtssygehuset i Herlev. – Og man troede dengang, at det også ville komme til at gælde for fx lungekræft, brystkræft og tyktarmskræft. Men her blev resultaterne ved med at være dårlige.

- Dertil kommer, at kemoterapi er gift for kroppen, og lægerne tænkte dengang ikke så meget på, med hvilken livskvalitet patienterne overlevede. Mange fik det rigtig dårligt af kemoterapien, så det var helt berettiget, at man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig var værd at redde nogle få på bekostning af en så dårlig livskvalitet for de mange.

- Bivirkningerne var alvorlige. Nogle blev meget elendige, og der var også nogle, der døde af bivirkningerne. Så det er ikke underligt, at kemoterapi fik et dårligt ry.

- Men i dag er billedet helt anderledes. Vi er blevet meget bedre til at finde balancen i behandlingen og ikke give større dosis end nødvendigt. Der er stadig bivirkninger, men slet ikke i samme omfang som tidligere. Kvalme og opkastninger, som var de bivirkninger, de fleste klagede over, kan nu behandles, så de for de fleste ikke er noget problem. Og generelt har patienterne det godt under behandlingen og kan leve et stort set normalt liv i det halve år, den som regel varer, siger Benny Vittrup.

Kilde: Helses online-udgave nr. 10 2004